Pruttelutter

Det er FEDT det her graviditet..

Af årsager, jeg ikke skal komme ind på her, kan man i graviditeten få mere luft i tarmene og mængden af prutter stiger.. Ja - ok det er ikke i sig selv fedt.. Nææh, det fede består i at man sådan en aften på sofaen, hvor pruttelut mængden i den grad er større end normalt, kan sidde som den mest uskyldige person - for man kan jo intet gøre - det er frk. Babys skyld..

...og den kommende pappa godtager det - helt uden yderligere forklaringer!

Graviditet - i'm loving you!

(30+4 +2kg +6cm)

Blandede følelser

Så er jeg efter anbefaling(læs ordre) fra jordemoderen blevet delvist sygemeldt - dvs efter aftale med min forstående chef går jeg hver dag hjem et par timer før normal tid.

Nu er det jo ikke fordi, at frk. baby pt vejer det helt vilde (en god liter mælk iflg. jordemoderen)men den sidste halvanden måneds tid har jeg haft mega avs pga. den kære løsning kroppen er nødstedt til at gennemføre, for at der er plads til at frk. baby om 11 uger (minus en dag) efter planen skal komme til verden.. Og når man så sidder på en kontorstol dagen lang (jo jeg har hævesænkebord så jeg kan stå op - nej det hjælper ikke) så sidder man skisme godt nok og presser endnu mere på understellet end godt er. Efterhånden kunne/kan jeg knapt rejse mig fra stolen, og når jeg kom/kommer hjem kunne jeg kun ligge på sofaen/sengen..

Ergo: -ingen motion (hvilket jo er rimelig vigtigt - og eftersom min motion går ud på, at jeg går 30 min, var det jo rimelig skidt, at jeg ikke engang kunne hold til det!)

Det er så her jeg er pt, næste uge er første uge med det nye "tiltag" - og jeg er skismus lidt spændt!

-hjælper det? (nok)

-hvad siger den del af min hjerne, hvor mit workaholic-gen sidder, til det?

-hvor mange gange skal jeg høre at "graviditet ikke er en sygdom" og "jamen, du har da langt endnu?" (ja tak der er langt endnu, men det gør det altså ikke mindre ondt af - nej, det er ikke en sygdom, men hvis du ikke kan lette dit korpus fra en stol uden at skære grimasser af smerte,så ville du nok også gå hjem..)

Men mest af alt glæder jeg mig til at få mit liv tilbage - og evt til at kunne nå i svømmehallen inden lukketid og tag en enkelt flyde-tur eller tre..

Og til at forhåbentligt ikke længere have så pokkers ondt :)

(29+1 kg og cm satus quo)

Jeg elsker min graviditet :)

Jeg har ladet mig fortælle, at jeg her på bloggen skriver/lyder som om hele min graviditet er en stor negativ følelse - jeg bøjer mig i støvet og beklager jeg! for det er det bestemt ikke..

Min blog blev (nok) oprettet i mine frustrationers øjeblik og for mig gav det så bare mere mening at blogge end at skrive i god gammeldags dagbog (en for mig død ting)..

Men men når jeg skal være helt ærlig -og det skal man jo- så ELSKER jeg min graviditet/heri medregnet frk. Baby inde i min tykke maver ud over alle grænser!!

Jeg elsker
- når hun sparker (også når det kilder)
- at indrette hendes værelse
- at købe baby tøj
- at se min mors reaktioner på hele forløbet
- når jeg nu alligevel vågner kl 4 om morgenen/natten, så elsker jeg, at jeg ved, at når kl. bliver omkring 4.30, så vågner frk. Baby og begynder at lave morgengymnastik
- at jeg/vi godt ved hvad hun skal hedde, men måske har hun ikke lyst til at hedde det/måske lighner hun en med et helt andet navn, og så må vi finde på noget andet
- at min navle er ved at poppe ud :)
- at synge godnatsang for hende
- at få min kæreste til at lytte til min mave gennem et paprør, fordi måske måske kan man høre frk. Babys hjerte...
- at min kæreste ser forundret på mig, når jeg undskylder for at jeg ikke kan lave så meget af det huslige derhjemme pga. gener fra min tykke mave.. og han så siger "Jamen, du vasker jo tøj.."

Og ikke mindst ELSKER jeg, at det efter 3 år endelig er lykkedes os at blive gravide!!!


(28+3 +2kg +4cm)

I øvrigt..

...er det der søvn vildt overdrevet! I hvert fald sådan flere timer i træk..

Man får tit at vide "nyd nu din/jeres nattesøvn inden baby kommer" Øh ok, men den er ligesom allerede kørt i smadder med knap 3 mdr til termin.. "Jamen, så er du da godt forberedt i det mindste". Jo, tak det skal jeg da lige love for, men - mon ikke jeg alligevel ville blive det når det nu blev nødvendigt.. - og mon ikke det var rart nok at sove sådan bare lidt ok, når man stadig har et job, hvor man gerne vil være bare lidt vågen..

Der er i grunden nok en del ting jeg ikke kan se nødvendigheden af - og det skal bestemt ikke være nogen klage! Jeg er (desværre) nok bare præget af min hjernes krav på en logisk forklaring...

Og så er jeg ærlig talt nok lettere træt af, at begrebet amme-hjerne allerede har gjort sit indtog! Men så kan jeg jo glæde mig over, at mit planlæggergen "tynger" min verden så meget, at jeg har en kæmpe trang til at skrive alt ned hvad jeg skal huske - nu håber jeg så bare, at jeg kan huske hvor jeg har lagt mine huskesedler - og ikke mindst at jeg har lavet dem...

..og hvorfor hedder det i grunden amme-hjerne..? Det har jo ikke en pind med amning at gøre! Tror jeg hopper på mangel-på-søvn-hjerne i stedet..

(28+1 +/-0kg. +4cm)

Er min krop skabt til dette..?

Her er man for længst nået til den fase i graviditeten, hvor ens "understel" begynder at løsne sig og give plads til at frk. baby skal kunne komme ud.
Til alle jer, der også oplever dette og stadig mere eller mindre sagtens kan passe et job siddende det meste af en arbejdsdag på en stol, gå en tur etc. uden at for mega- meget ondt - VÆR GLADE..
Vi andre, der får "glæden" af denne smerte og dermed også oplever at være nået pingvin-stadiet (det stadie, hvor man med sin tykke mave kun kan trisse rundt som en kegle, der er ved at tippe) oplever også forskellige folks velmenende udtryk, om at det hele nok skal gå for "din krop er jo skabt til det.."
..Øhh nå, men tak for det så!?

Jeg vil nu alligevel så min tvivl her. For mig, føles det bestemt ikke som om min krop er skabt til dette.. Det føles bestemt mere som en form for plan B!

Så "kære Gud, en anden gang så lad være med at tro alt for meget på det gode i mennesket - på et eller andet tidspunkt spiser Eva af æblet (jo hun gør!) - og så ville det være rart hvis kvindekroppen virkelig var skabt til at føde børn - og vi kvinder ikke var nødt til at nøjes med denne plan B.."

(27+3 +/-0 kg  +4 cm)