mandag den 23. april 2012
..du bliver hvad du spiser!
Indrømmet jeg er i nogens øjne nok fanatisk med, hvad jeg spiser ikke mindst efter, at jeg er blevet gravid.
Det var i virkeligheden ikke noget, jeg sådan bevidst besluttede mig for - men lad mig sige det som det er så vejede jeg 10 kilo for meget (for meget sukker + for store portioner af faktisk ok sundt mad) før jeg blev gravid. I grunden ikke noget jeg er pinlig over, men sådan rent sunhedsmæssigt set, ville jeg da gerne være det foruden.
Og da jeg så fandt ud af, at jeg var gravid var der bare et instinkt inde i mig, der sagde, at nu var det slut med alt det sukker..
Og jo jeg går op i hvad jeg spiser. Ikke kun om jeg spiser fisk, men også om det er det rigtige fisk (i forhold til vitaminer og olier). Og jo jeg synes det er interessant at vide hvilke olier, der er de sundeste i madlavningen, og hvilke nødder der indeholder flest af de gode fedststoffer, og hvad man skal spise for at hjernen har de mest optimale vilkår - såkaldt hjernemad...
Og jo jeg vender brødet for at tjekke, om der er nok kostfibre i, jeg tjekker min yoghurt for at finde den med mindst sukker i og det samme gør jeg med det tranebærsaft som jeg drikker for at holde min blærebetændelse nede. Og jo jeg tjekker også pålægget både fedtprocenten, men også fx hvor meget synligt fedt der er på hamburgerryggen osv osv.
Og jo forresten går jeg helst udenom færdigretter.
Og jeg kan da også godt lidt se det fanatiske i, at jeg med stor nysgerrighed nærstuderer en tabel over, hvor meget sukker og vitaminer der er i de forskellige æblesorter - det synes jeg jo er vildt interessant, så man ikke sidder der og tror man er så sund med et af de mindre gode æbler ;)
Når det så er sagt, så eeelsker jeg stadig et stykke kage - jeg tænker nok bare over hvad en rimelig ugeration er ud i kageverdenen og hvor aktiv jeg har været i forhold til det sukker jeg indtager når jeg så gør det.
Og der ryger da også en enkelt gang knorr-ret ned på en travl dag.
Og så må folk da gerne synes, at jeg går lidt for meget op i det - men det er bare sådan jeg er. Jeg gør ikke noget halvt,når det er noget der betyder noget for mig - og det gør frk Baby, der ligger inde i mirakulix gryde altså!!
Andre må da også selvom hvad de gør (med eller uden baby i mavsen) - de må da gerne synes, at så meget vil de ikke gøre ud af det..
Jeg bliver bare så skuffet, når folk tænker at det jeg gør er ligegyldigt/ligemeget som om det ikke har nogen betydning! Og nærmest synes at det er mig, der har misforstået det hele...
Fanatisk eller ej.. du bliver hvad du spiser!
(38+2 +4kg +10cm)
søndag den 22. april 2012
Den hemmelige liste..?
Det der graviditet noget er en underlig størrelse. Det ene øjeblik er man overlykkelig og det næste ved man ikke rigtig hvad der er så godt ved det hele - heldigvis er der flest tilfælde af det første :)
Men ok det vidste jeg egentlig godt inden jeg selv nåede så vidt. Og der sker også en masse fysiske ting med kroppen - ja ja det vidste jeg også..
Men men men alligevel har jeg måttet sande, at der var mange ting jeg ikke vidste (ja altså ud over det med kvalmen, strækmærker, øget vægt, vand i kroppen mm) -og det er bestemt ikke fordi jeg ikke har hørt efter hvad andre (der har prøvet det hele før, nogle af dem også mere en én gang) har fortalt. ..der er vidst bare nogle ting de har "glemt" at fortælle! Ok nu er det jo ikke sikkert de har været "udsat" for det hele - det har jeg nok heller ikke - og måske er det ikke lige emner man råber op om over middagen til Tante Odas fødselsdag.. Men hvorfor slet ikke sige noget, hvorfor er det sådan en stor "hemmelighed"!? Jeg begynder mere og mere at tro, at der må være en klub for alle gravide, hvor man ligesom sværger ikke at fortælle disse ting videre... Af uransagelige årsager har ingen endnu tvunget mig ind i denne klub - så inden det er for sent kommer den her, den hemmelige liste...
Udflåd; Tro ikke at trusseindlægstiden er forbi blot fordi du er gravid. Ok det kommer ikke i rigelige mængder, men til tider kommer det alle ugens dage flere uger i træk - menustruationen holdte sig for pokker da til nogle enkelte dage om måneden...
Ømme brystvorter; Man havde nok hørt om ømme bryster ja, men ømme brystvorter. Jeg siger bare lad nu vær med at kom til at fryse! Vorterne trækker sig sammen (no surprise) men det gør altså svineondt..
Råmælk; Følgende tekst i min gravidtetskalender kunne jeg godt have undværet allerede i uge 28: "Siver der råmælk ud af dine bryster?" Behøver jeg sige mere..
Slimproppen; Det er så en "prop" af slim der sidder i livmoderhalsen (eller hvad ved jeg) og beskytter frk Baby mod bakterier, der kan kravle op igennem hele systemet og ind i hendes lille sovepose..
I grunden yderst praktisk, men igen kunne jeg have undværet følgende: "Har din slimprop løsnet sig" Ja, det ved jeg virkeligt ikke - og det må den i bund og grund også selv finde ud af, men allerhelst måtte den da godt vente lidt endnu..
Kære medsøstre spred nu rygtet - før det er for sent - vi lever trods alt i et videnssamfund!
(38+1 +4kg +10cm)
Abonner på:
Opslag (Atom)