mummi-mutti
Graviditet, hunde og generelt bare livet set fra min placering i kredsløbet..
onsdag den 9. maj 2012
Vente vente vente...
Er nået 40+4.. Folk omkring mig er ved at blive utålmodige.. Helt ærligt - det er jeg ikke! Jeg er spændt og jeg glæder mig, men utålmodig? Nej!
Heldigvis har de forskellige folk forstået, at de ikke skal ringe/skrive hver dag og spørge om der snart sker noget - jeg ville da blive idiot.. Så tak for det!
Men derudover keder jeg mig - ja jeg ved det godt "intelligente børn keder sig aldrig". Det er heller ikke fordi jeg ikke kan få tiden til at gå - har vi ikke alle nogle ting, vi tænker vi lige skal have lavet, når vi engang får tid.. Og det har jeg da nu. Men men men min sociale intelligens bliver godt nok understimuleret pt! Ikke fordi jeg er den største fest-papegøje til daglig, men jeg trænger sgi til at konversere lidt med nogle intelligente væsner - hunden svarer jo ikke vildt meget igen...
Og så måske alligevel.. ænser jeg alligevel en snært/en form for utålmodighed hos mig selv - i så fald vedrører den min trang til samvær med et andet individ og noget (udover at rydde op i haven, papirer, garagen..) mere vigtigt at bruge min tid på (læs: frk. Baby)..
(40+4 +5,5kg +10cm)
mandag den 23. april 2012
..du bliver hvad du spiser!
Indrømmet jeg er i nogens øjne nok fanatisk med, hvad jeg spiser ikke mindst efter, at jeg er blevet gravid.
Det var i virkeligheden ikke noget, jeg sådan bevidst besluttede mig for - men lad mig sige det som det er så vejede jeg 10 kilo for meget (for meget sukker + for store portioner af faktisk ok sundt mad) før jeg blev gravid. I grunden ikke noget jeg er pinlig over, men sådan rent sunhedsmæssigt set, ville jeg da gerne være det foruden.
Og da jeg så fandt ud af, at jeg var gravid var der bare et instinkt inde i mig, der sagde, at nu var det slut med alt det sukker..
Og jo jeg går op i hvad jeg spiser. Ikke kun om jeg spiser fisk, men også om det er det rigtige fisk (i forhold til vitaminer og olier). Og jo jeg synes det er interessant at vide hvilke olier, der er de sundeste i madlavningen, og hvilke nødder der indeholder flest af de gode fedststoffer, og hvad man skal spise for at hjernen har de mest optimale vilkår - såkaldt hjernemad...
Og jo jeg vender brødet for at tjekke, om der er nok kostfibre i, jeg tjekker min yoghurt for at finde den med mindst sukker i og det samme gør jeg med det tranebærsaft som jeg drikker for at holde min blærebetændelse nede. Og jo jeg tjekker også pålægget både fedtprocenten, men også fx hvor meget synligt fedt der er på hamburgerryggen osv osv.
Og jo forresten går jeg helst udenom færdigretter.
Og jeg kan da også godt lidt se det fanatiske i, at jeg med stor nysgerrighed nærstuderer en tabel over, hvor meget sukker og vitaminer der er i de forskellige æblesorter - det synes jeg jo er vildt interessant, så man ikke sidder der og tror man er så sund med et af de mindre gode æbler ;)
Når det så er sagt, så eeelsker jeg stadig et stykke kage - jeg tænker nok bare over hvad en rimelig ugeration er ud i kageverdenen og hvor aktiv jeg har været i forhold til det sukker jeg indtager når jeg så gør det.
Og der ryger da også en enkelt gang knorr-ret ned på en travl dag.
Og så må folk da gerne synes, at jeg går lidt for meget op i det - men det er bare sådan jeg er. Jeg gør ikke noget halvt,når det er noget der betyder noget for mig - og det gør frk Baby, der ligger inde i mirakulix gryde altså!!
Andre må da også selvom hvad de gør (med eller uden baby i mavsen) - de må da gerne synes, at så meget vil de ikke gøre ud af det..
Jeg bliver bare så skuffet, når folk tænker at det jeg gør er ligegyldigt/ligemeget som om det ikke har nogen betydning! Og nærmest synes at det er mig, der har misforstået det hele...
Fanatisk eller ej.. du bliver hvad du spiser!
(38+2 +4kg +10cm)
søndag den 22. april 2012
Den hemmelige liste..?
Det der graviditet noget er en underlig størrelse. Det ene øjeblik er man overlykkelig og det næste ved man ikke rigtig hvad der er så godt ved det hele - heldigvis er der flest tilfælde af det første :)
Men ok det vidste jeg egentlig godt inden jeg selv nåede så vidt. Og der sker også en masse fysiske ting med kroppen - ja ja det vidste jeg også..
Men men men alligevel har jeg måttet sande, at der var mange ting jeg ikke vidste (ja altså ud over det med kvalmen, strækmærker, øget vægt, vand i kroppen mm) -og det er bestemt ikke fordi jeg ikke har hørt efter hvad andre (der har prøvet det hele før, nogle af dem også mere en én gang) har fortalt. ..der er vidst bare nogle ting de har "glemt" at fortælle! Ok nu er det jo ikke sikkert de har været "udsat" for det hele - det har jeg nok heller ikke - og måske er det ikke lige emner man råber op om over middagen til Tante Odas fødselsdag.. Men hvorfor slet ikke sige noget, hvorfor er det sådan en stor "hemmelighed"!? Jeg begynder mere og mere at tro, at der må være en klub for alle gravide, hvor man ligesom sværger ikke at fortælle disse ting videre... Af uransagelige årsager har ingen endnu tvunget mig ind i denne klub - så inden det er for sent kommer den her, den hemmelige liste...
Udflåd; Tro ikke at trusseindlægstiden er forbi blot fordi du er gravid. Ok det kommer ikke i rigelige mængder, men til tider kommer det alle ugens dage flere uger i træk - menustruationen holdte sig for pokker da til nogle enkelte dage om måneden...
Ømme brystvorter; Man havde nok hørt om ømme bryster ja, men ømme brystvorter. Jeg siger bare lad nu vær med at kom til at fryse! Vorterne trækker sig sammen (no surprise) men det gør altså svineondt..
Råmælk; Følgende tekst i min gravidtetskalender kunne jeg godt have undværet allerede i uge 28: "Siver der råmælk ud af dine bryster?" Behøver jeg sige mere..
Slimproppen; Det er så en "prop" af slim der sidder i livmoderhalsen (eller hvad ved jeg) og beskytter frk Baby mod bakterier, der kan kravle op igennem hele systemet og ind i hendes lille sovepose..
I grunden yderst praktisk, men igen kunne jeg have undværet følgende: "Har din slimprop løsnet sig" Ja, det ved jeg virkeligt ikke - og det må den i bund og grund også selv finde ud af, men allerhelst måtte den da godt vente lidt endnu..
Kære medsøstre spred nu rygtet - før det er for sent - vi lever trods alt i et videnssamfund!
(38+1 +4kg +10cm)
tirsdag den 28. februar 2012
Pruttelutter
Det er FEDT det her graviditet..
Af årsager, jeg ikke skal komme ind på her, kan man i graviditeten få mere luft i tarmene og mængden af prutter stiger.. Ja - ok det er ikke i sig selv fedt.. Nææh, det fede består i at man sådan en aften på sofaen, hvor pruttelut mængden i den grad er større end normalt, kan sidde som den mest uskyldige person - for man kan jo intet gøre - det er frk. Babys skyld..
...og den kommende pappa godtager det - helt uden yderligere forklaringer!
Graviditet - i'm loving you!
(30+4 +2kg +6cm)
søndag den 19. februar 2012
Blandede følelser
Så er jeg efter anbefaling(læs ordre) fra jordemoderen blevet delvist sygemeldt - dvs efter aftale med min forstående chef går jeg hver dag hjem et par timer før normal tid.
Nu er det jo ikke fordi, at frk. baby pt vejer det helt vilde (en god liter mælk iflg. jordemoderen)men den sidste halvanden måneds tid har jeg haft mega avs pga. den kære løsning kroppen er nødstedt til at gennemføre, for at der er plads til at frk. baby om 11 uger (minus en dag) efter planen skal komme til verden.. Og når man så sidder på en kontorstol dagen lang (jo jeg har hævesænkebord så jeg kan stå op - nej det hjælper ikke) så sidder man skisme godt nok og presser endnu mere på understellet end godt er.
Efterhånden kunne/kan jeg knapt rejse mig fra stolen, og når jeg kom/kommer hjem kunne jeg kun ligge på sofaen/sengen..
Ergo:
-ingen motion (hvilket jo er rimelig vigtigt - og eftersom min motion går ud på, at jeg går 30 min, var det jo rimelig skidt, at jeg ikke engang kunne hold til det!)
Det er så her jeg er pt, næste uge er første uge med det nye "tiltag" - og jeg er skismus lidt spændt!
-hjælper det? (nok)
-hvad siger den del af min hjerne, hvor mit workaholic-gen sidder, til det?
-hvor mange gange skal jeg høre at "graviditet ikke er en sygdom" og "jamen, du har da langt endnu?" (ja tak der er langt endnu, men det gør det altså ikke mindre ondt af - nej, det er ikke en sygdom, men hvis du ikke kan lette dit korpus fra en stol uden at skære grimasser af smerte,så ville du nok også gå hjem..)
Men mest af alt glæder jeg mig til at få mit liv tilbage - og evt til at kunne nå i svømmehallen inden lukketid og tag en enkelt flyde-tur eller tre..
Og til at forhåbentligt ikke længere have så pokkers ondt :)
(29+1 kg og cm satus quo)
tirsdag den 14. februar 2012
Jeg elsker min graviditet :)
Jeg har ladet mig fortælle, at jeg her på bloggen skriver/lyder som om hele min graviditet er en stor negativ følelse - jeg bøjer mig i støvet og beklager jeg! for det er det bestemt ikke..
Min blog blev (nok) oprettet i mine frustrationers øjeblik og for mig gav det så bare mere mening at blogge end at skrive i god gammeldags dagbog (en for mig død ting)..
Men men når jeg skal være helt ærlig -og det skal man jo- så ELSKER jeg min graviditet/heri medregnet frk. Baby inde i min tykke maver ud over alle grænser!!
Jeg elsker
- når hun sparker (også når det kilder)
- at indrette hendes værelse
- at købe baby tøj
- at se min mors reaktioner på hele forløbet
- når jeg nu alligevel vågner kl 4 om morgenen/natten, så elsker jeg, at jeg ved, at når kl. bliver omkring 4.30, så vågner frk. Baby og begynder at lave morgengymnastik
- at jeg/vi godt ved hvad hun skal hedde, men måske har hun ikke lyst til at hedde det/måske lighner hun en med et helt andet navn, og så må vi finde på noget andet
- at min navle er ved at poppe ud :)
- at synge godnatsang for hende
- at få min kæreste til at lytte til min mave gennem et paprør, fordi måske måske kan man høre frk. Babys hjerte...
- at min kæreste ser forundret på mig, når jeg undskylder for at jeg ikke kan lave så meget af det huslige derhjemme pga. gener fra min tykke mave.. og han så siger "Jamen, du vasker jo tøj.."
Og ikke mindst ELSKER jeg, at det efter 3 år endelig er lykkedes os at blive gravide!!!
(28+3 +2kg +4cm)
Min blog blev (nok) oprettet i mine frustrationers øjeblik og for mig gav det så bare mere mening at blogge end at skrive i god gammeldags dagbog (en for mig død ting)..
Men men når jeg skal være helt ærlig -og det skal man jo- så ELSKER jeg min graviditet/heri medregnet frk. Baby inde i min tykke maver ud over alle grænser!!
Jeg elsker
- når hun sparker (også når det kilder)
- at indrette hendes værelse
- at købe baby tøj
- at se min mors reaktioner på hele forløbet
- når jeg nu alligevel vågner kl 4 om morgenen/natten, så elsker jeg, at jeg ved, at når kl. bliver omkring 4.30, så vågner frk. Baby og begynder at lave morgengymnastik
- at jeg/vi godt ved hvad hun skal hedde, men måske har hun ikke lyst til at hedde det/måske lighner hun en med et helt andet navn, og så må vi finde på noget andet
- at min navle er ved at poppe ud :)
- at synge godnatsang for hende
- at få min kæreste til at lytte til min mave gennem et paprør, fordi måske måske kan man høre frk. Babys hjerte...
- at min kæreste ser forundret på mig, når jeg undskylder for at jeg ikke kan lave så meget af det huslige derhjemme pga. gener fra min tykke mave.. og han så siger "Jamen, du vasker jo tøj.."
Og ikke mindst ELSKER jeg, at det efter 3 år endelig er lykkedes os at blive gravide!!!
(28+3 +2kg +4cm)
søndag den 12. februar 2012
I øvrigt..
...er det der søvn vildt overdrevet! I hvert fald sådan flere timer i træk..
Man får tit at vide "nyd nu din/jeres nattesøvn inden baby kommer" Øh ok, men den er ligesom allerede kørt i smadder med knap 3 mdr til termin.. "Jamen, så er du da godt forberedt i det mindste". Jo, tak det skal jeg da lige love for, men
- mon ikke jeg alligevel ville blive det når det nu blev nødvendigt.. - og mon ikke det var rart nok at sove sådan bare lidt ok, når man stadig har et job, hvor man gerne vil være bare lidt vågen..
Der er i grunden nok en del ting jeg ikke kan se nødvendigheden af - og det skal bestemt ikke være nogen klage! Jeg er (desværre) nok bare præget af min hjernes krav på en logisk forklaring...
Og så er jeg ærlig talt nok lettere træt af, at begrebet amme-hjerne allerede har gjort sit indtog! Men så kan jeg jo glæde mig over, at mit planlæggergen "tynger" min verden så meget, at jeg har en kæmpe trang til at skrive alt ned hvad jeg skal huske - nu håber jeg så bare, at jeg kan huske hvor jeg har lagt mine huskesedler - og ikke mindst at jeg har lavet dem...
..og hvorfor hedder det i grunden amme-hjerne..? Det har jo ikke en pind med amning at gøre! Tror jeg hopper på mangel-på-søvn-hjerne i stedet.. (28+1 +/-0kg. +4cm)
Abonner på:
Opslag (Atom)